I mange, mange år skammede Liv Ullmann sig over at være skuespiller.
Det var først, da hun så, hvad danske Karen-Lise Mynster præsterede i filmen ’Sofie’ (1992), som Ullmann instruerede, at det ændrede sig.
Fundamentalt.
»Jeg troede sikkert, jeg kunne gøre det bedre selv, jeg havde jo skrevet manuskriptet, og jeg kendte den kvinde, hun spillede, så godt, for alt, hvad jeg vidste om at være kvinde, havde jeg injiceret i den rolle«.
