0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lars K. Mikkelsen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Lars K. Mikkelsen/Ritzau Scanpix

Det blev tilsyneladende for meget for nogle tv-seere, da kunstneren Søren Mosegaard dukkede frem i TV-Avisen en vinteraften i 1997. På billederne varmede han hænderne over flammerne fra den bibel, han netop havde antændt som en del af den udstilling, indslaget handlede om. Mosegaard og journalister fra DR blev sigtet for blasfemi, men statsadvokaten opgav senere at rejse tiltale, fordi afbrændingen var sket i en kunstnerisk kontekst.

Søren Mosegaard og DR blev sigtet for blasfemi, da Bibelen gik op i flammer i TV Avisen

Koranafbrændinger har kastet Danmark ud i en diplomatisk krise. Men bogbrændinger som fænomen er langtfra nyt og er altid blevet regnet blandt de alvorligste krænkelser. Vi kaster her lys over bogbrændingen som kulturhistorisk fænomen og giver dig fem betydningsfulde nedslag i antændte bøger gennem historien.

FOR ABONNENTER

Ord har magt. Det samme har ild. Og faktisk har de to ting det med at gå hånd i hånd.

For lige så længe vi mennesker har haft bøger, har vi også brændt dem.

I det antikke Grækenland gik det ud over filosoffen Protagoras, der i sin bog ’Om guderne’ betvivlede gudernes eksistens. Ikke bare blev han udstødt af borgerne i Athen på grund af sine ord, ydermere blev samtlige eksemplarer af bogen indsamlet og brændt på byens markedsplads.

Og med et spring i tiden op til i dag er fænomenet blandt andet set i det kinesiske styres systematiske forsøg på at forfølge den muslimske minoritetsgruppe uighurerne ved at beordre afbrænding af uighuriske bøger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce