Det regnede helt uhørt meget, da Cecilie Rubow var på sommerferie.
På vandreturene havde hun og hendes mand næsten det grønne, bakkede nordengelske Lake District for sig selv. Det var de færreste andre, der bevægede sig ud. Når hun talte med de lokale, var det igen og igen vejret, der blev det naturlige samtaleemne. De beskrev vejret som »forkert«. Så meget plejede det ikke at regne. Selv ikke efter engelske standarder.
Samtidig rasede skovbrandene i Grækenland. Verdens ubalance var tydelig.
Men Cecilie Rubow var lettet.
