Hele sit liv har den 29-årige filminstruktør Jonas Risvig fået at vide, at han taler for meget og fylder for meget. Af sine venner, af sin kæreste og af sine kolleger. Og nu skal det være.
»Når det her interview er slut, har jeg tænkt mig at holde kæft det næste år«, siger han.
Og kigger over på mig for at se, hvordan det lyder.
Det lyder måske primært som noget, Jonas Risvig har både sagt og besluttet før.
