D et er ikke just brede smil og åbne arme, som fængselsbetjenten Sammi bliver modtaget med, da han i første afsnit af DR’s dramaserie ’Huset’ har sin første dag på arbejdet. Sammi vil nemlig gøre en forskel og hjælpe de indsatte. Det er derfor, han er blevet fængselsbetjent.
Men han bliver hurtigt bedt om at pakke de gode intentioner væk. Fangerne er ikke nogen, der skal have hjælp.
»De er ikke dine venner, men det er vi«, siger den garvede fængselsbetjent Henrik.
Og før Sammi når at se sig om, er han spundet ind en hæsblæsende verden, hvor fængselsbetjentene afstraffer de indsatte ulovligt, og hvor man tillader, at stofferne flyder mellem cellerne. I det hele taget kommer man i tvivl om, hvem der er de lovløse, og hvem der er de lovlydige, når man ser DR’s nye dramaserie ’Huset’.
