Det er, imens jeg fylder munden med tyndskårne rødbeder væltet i eddike, at jeg rigtigt forstår, at der pågår en intellektuel strid om Caspar David Friedrichs billedverden.
Der er pressevisning på udstillingen ’Caspar David Friedrich – Kunst für eine neue Zeit’ på Hamborgs store kunstmuseum, Hamburger Kunsthalle. Jeg er taget ned til det, der er den første af tre annoncerede udstillinger med den tyske maler på tyske museer, som fejrer, at Friedrich i år 2024 ville være fyldt 250 år. Udstillinger i Berlin og Dresden følger i 2024.
I to og en halv stive timer var der rundvisning ved udstillingens engagerede kuratorer – auf Deutsch natürlich. De engelske oversættere, der sad inde i den udleverede øresnegl, kæmpede både med tempoet og nuancerne.
Derfor sætter jeg mig ved den afsluttende frokost ved siden af den ene af udstillingens kuratorer, Professor i kunsthistorie ved Friedrich-Schiller-Universität Jena, Dr. Johannes Grave.
