Kontrasten er slående.
Verden udenfor emmer af nye begyndelser. Døren er åben ud til filmbyen, og en lun forårsvind bærer duften af blomstrende træer med sig ind. Vi sidder blødt i grønne veloursofaer.
Men vi er mødtes for at tale om undergang.
Ulaa Salim har aldrig været bange for at tage chancer og trykke der, hvor det gør rigtig ondt, i sine film.
