Jenny Rossander sidder ved sit spisebord med fugtigt hår og en letkrøllet silkeskjorte. Hun trækker benene op under sig.
»Jeg har brugt lang tid på at forberede mig på den her samtale«, siger hun.
»Men jeg er stadig fucking bange«.
Jenny Rossander taler med to stemmer i sin debutroman. Hun er en unge musiker, der har en affære. Men hun er også fortælleren, der ser tilbage på affæren og flere gange bryder ind i fortællingen i ren frustration. Opdelingen lod hende vise, fortæller Rossander, hvor svært det er at se tilbage på sig selv i rollen som elskerinden.
Det er med en vis bæven, at Jenny Rossander, der er kendt for sin musik under navnet Lydmor, debuterer som forfatter. For bogen er en slags forsvar for en karakter, der ellers er let at hade: den unge kvinde, der forfører en magtfuld mand. Og så bygger den på hendes egne oplevelser. Det fortæller hun om i dette interview med Politiken.
Jenny Rossander sidder ved sit spisebord med fugtigt hår og en letkrøllet silkeskjorte. Hun trækker benene op under sig.
»Jeg har brugt lang tid på at forberede mig på den her samtale«, siger hun.
»Men jeg er stadig fucking bange«.

Annonce