Olivier Roy lyser op i det fjerne. Den bredt anerkendte franske sociolog er med på en videoforbindelse fra Firenze, hvor han bor og arbejder på Det Europæiske Universitetsinstitut. Og han har mindst én besked, når det kommer til de pro-palæstinensiske besættelser, vi har set i den seneste tid, ikke mindst på Colombia University i New York og Københavns Universitet:
»Den gode nyhed er, at de studerende protesterer. For havde vi at gøre med en konform ungdomsgeneration, som intet gjorde, ville samfundet miste en afgørende dynamik«, siger han.
»Men det interesser mig også, at de unge demonstrerer ved at besætte campusområder og lukker sig inde der. De tager ikke kampen med videre ud på gaden«, siger Olivier Roy, der som 18-19-årig selv tog del i studenteroprøret i Paris i maj 1968.
Dengang var der demonstrationer på en lang række vestlige universiteter i protest mod Vietnam-krigen, konservative autoriteter og traditionelle værdier. Det var også tilfældet på Columbia, som Olivier Roy minder om, men dengang blev protesterne ikke bare der. Mange rejste også til Alabama i det sydlige USA for at deltage i borgerrettighedsbevægelsen og kampen for sortes rettigheder.
