I dag for hundrede år siden drog Franz Kafka, der var 41 år og syg af tuberkulose, sit sidste suk på et sanatorium i Kierling 19 kilometer udenfor Wien. I dagene inden havde han været ude af stand til at tale og skrev derfor sine ønsker på små stykker papir.
Han døde ukendt af andre end sine nærmeste. De få, der havde læst hans udgivelser, kaldte ham lovende, men også mærkelig. Ingen af hans nu så berømte romaner var endnu publiceret, og den døende havde bedt sin bedste ven, Max Brod, om at brænde alle sine personlige papirer og uudgivne tekster. Det så ikke ud til, at verden skulle komme til at kende Franz Kafka.
Men Brod svigtede sin døende vens ønske og skabte den verdensberømte forfatter Franz Kafka efter dennes død. Takket være Brod blev den ukendte forfatter til ’Kafka’, ikonet, hvis navn bliver brugt over hele verden, når uforståelige eller absurde situationer skal beskrives. Når noget er ’kafkask’.
Men også til forfatteren, som har inspireret utallige andre forfattere og kunstnere og hele tiden bliver taget op af nye grupper af læsere.
