Sara har lagt rent sengetøj på og foldet to røde håndklæder, ét til kvinden og ét til barnet. Sara og kvinden har fundet hinanden på en hjemmeside for personer, der gerne vil stille et værelse til rådighed. På en onsdag i den tidlige sommer 2022 ankommer de. Sara har lavet suppe, har bagt et brød og plukket mynte og purløg fra haven, men drengen er irritabel og søvnig, og de forsvinder ind på værelset, lidt efter at de er kommet.
Sara rydder maden ud igen, vasker op og venter på, at kvinden skal komme ud, vil gerne vise hende hele huset og haven. De skal være hos Sara i en uge. Kvinden vil ikke være til besvær, og Sara ved heller ikke, om hun kan overskue at have gæster i længere tid. Hun sætter sig ud i haven, går og trækker i græsset, lugter til silkepæonen, der endelig har sluppet sit ansigt, sine bløde lyserøde blade, der strækker sig bagud, for snart at falde ufortrødent, så står hun pludselig bag hende, rækker hånden frem, taler til hende på engelsk.
»Olena. Dette er mit navn«.
»Sara. Velkommen«.
