Hun fortryllede en hel verden med sine øjne, der altid var indrammet af kraftig sort makeup. Hun havde hvepsetalje, men brede skuldre, spillede adskillige roller i mandebukser og vakte opsigt med sin kvindelige udgave af Hamlet.
Det er selvfølgelig ’Die Asta’, Asta Nielsen, det drejer sig om. Den i Berlin i så mange år bosiddende danske stumfilmstjerne, som i disse år vækker en fornyet interesse.
Hun var den første, der oplevede at blive hyldet gudinde i de levende billeders tidsalder. Før Greta Garbo, Mary Pickford og Marlene Dietrich. Når ’Die Asta’s tog rullede ind på stationerne, stod masserne parat med blomster på perronerne.
Hun døde i 1972, men med Lotte Thranes ’Maske og menneske’ bliver Asta Nielsen, kunstneren, myten og privatpersonen, genfødt. I middelalderen ville hun være blevet brændt som heks. I Thranes hænder sker der det modsatte.
