0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Helene Uri poserer med stereotyp mande- og kvindekropssprog. Og lige så stereotyp og kønnet er vores omgang med det skrevne og talte sprog, viser hun med eksempler fra tv-shows, aviser og samtaler, hun har smuglyttet til og brugt i sin bog 'Hvem sagde hvad?'.

Sprogforsker deler eksempler på kønsdiskrimination: »Jeg vil have, at man skal blive lidt overrasket og tænke: Wow, er det sådan, det står til?!«

’Tøsedreng’. ’Du kører som en gammel kone’. Den slags udtryk er med til at fastholde kønnene i et hierarki, mener sprogforsker Helene Uri. I sin prisbelønnede bog deler hun eksempler på, hvordan kønsdiskriminerende sprog regerer i den mest ligestillede del af verden.

FOR ABONNENTER

Skyldig. Det er jeg allerede fra begyndelsen.

Skyldig i en sproglig ’foreteelse’, som mange kvinder og få mænd gør sig skyldige i. Min brøde er følgende:

»Du har været lyttende og interesseret, har haft øjenkontakt og nikket og kommet med små bekræftende lyde som ’mmh’ og ’ja’. Akkurat sådan som kvinder gør, ikke sandt?«, siger den norske forfatter og sprogforsker Helene Uri om min talestil, som de fleste kvinder, uden nødvendigvis at være bevidste om det, benytter sig af.

Ikke så mange mænd gør det, medmindre de for eksempel er journalister eller talkshowværter. Havde jeg været en mand i en helt almindelig samtale på en café, ville jeg højst sandsynligt have været mere bortvendt, ikke have stillet opfølgende spørgsmål og snakket mere om mig selv, påpeger Uri.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce