Johns far kørte rutebil. Selv om de boede lige på den anden side af gaden, så jeg ham måske aldrig andre steder, end når han fra kantstenen steg ind i den gule rutebil og startede den tunge dieselmotor.
Røgteren var Eriks far og arbejdede på en gård. Det eneste, vi vidste om ham, var, at han havde kolort på støvlerne.
Og der, lige før gaden forsvandt ud i det åbne land, boede Ole. Hans fars gummistøvler var ikke smurt ind i kolort, gud forbyde det. De var hvide og blev dagen igennem stukket ind under den tykke vandslange, for Oles far var mejeribestyreren.
Min egen far var mest klædt i en brun kittel, når han stod bag disken hos købmanden eller mange år senere kørte rundt til sine egne kunder i en Hanomag.
