Det er en ældgammel form for behandling. At slå med en kølle på en bedeskål eller klokke, håndlavet af munke i Nepal og Tibet. Formålet er, at den dybe, malmlignende klang bringer personen i harmoni – som er det græske ord for balance og orden i universet.
Ideen er, at alt i vores verden består af vibrationer, som man kan trimme og koordinere, og den form for klangmassage, -meditation og -terapi er der langt over 100 mennesker, der tilbyder i Danmark.




























