Selvmord.
De mange selvmord, der hvert år rammer Grønland, når især unge mennesker vælger at tage deres eget liv. Og som ifølge Korneliussen tog fart fra 1950’erne, da det store moderniseringsprojekt rullede hen over Grønland. Sammen med alkoholmisbruget og de seksuelle overgreb.
Det er de mange selvmord, som hendes anden roman, ’Blomsterdalen’, kredser om. En brusende roman, der netop har fået fem hjerter i Politiken. En fortælling skrevet på frustration og vrede. Et politisk kampskrift.
»Min roman er et angreb på systemet i Grønland. Systemet heroppe svigter totalt, når det kommer til selvmord«, siger hun.
