0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

To fædre fik nok: »Alfons Åbergs far er 36 og ryger pibe! Det er fandme ikke sådan, jeg er«

To fædre fik nok af, at mødre spillede hovedrollen i de børnebøger, de kværnede igennem med deres unger. De besluttede at skrive deres egne – med far i fokus. Ikke en passiv Alfons Åberg-far, men en sjov, legesyg og moderne far, der naturligvis tager sin tørn i familien. Nu er de aktuelle med nummer 8 i hitserien om ’Sallys far’.

FOR ABONNENTER

Sallys far er også sød. Han holder gerne pool-party på stuegulvet en grå regnvejrsdag eller tager ungerne med på telttur og lærer dem at fange makrel. På dåse.

Bog nummer 8 i serien, ’Sallys far har mandeinfluenza’, er netop udkommet. Bøgerne suser hen over udlånsdisken på børnebiblioteker, bliver ivrigt hørt som lydbøger og er oversat til svensk og polsk – også af det publikum har portrættet af familieliv på Nørrebro i København fået en flot modtagelse. Thomas Brunstrøm lever i dag stort set af at skrive om Sallys far, mens tegner Thomas Christoffersen, der som hovedbeskæftigelse laver animationsfilm som ’Ternet Ninja’, kæmper med at presse tegninger til to ’Sallys far’-bøger ind om året.

Vi møder de to på Nørrebro, hvor de bor i samme ejendom. Sallys far, altså Thomas Brunstrøm, der skriver bøgerne og er far til virkelighedens Sally og Eddie, laver neskaffe og serverer isvand. Tegner Thorbjørn Christoffersen, hvis søn Svend også spiller en rolle i bøgerne, har slået sig hjemmevant ned på bænken ved plankebordet. Sallys far har ikke heavy metal-T-shirt på som i bøgerne, men dog en cool kortærmet sort, tætsiddende skjorte. Og han har fuldskæg, ikke bare stubbe. Det mørke hår stritter, som man kender det fra bogsiderne.

De fortæller om, hvordan planen om at skrive en børnebog, der trumfede alt andet, i første omgang ikke blev til så meget. Selv om de fortalte vidt og bredt om den. Thorbjørn forærede endda Thomas en bog med titlen ’How to Write Children’s Fiction for Dummies’, men der kom ikke rigtig noget ud af det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce