’Løbeklubben i Saudi’ er en fortælling, der foregår blandt kvinder, der formår at holde sig på så god fod med deres fædre, at de endnu ikke er blevet giftet bort, at de har frihed til at tage kørekort og selv drøne rundt i Riyadh og gå på Starbucks og deltage i den nystiftede løbeklub, der mest er en politisk demonstration af, at kvinder kan bevæge sig frit i det offentlige rum.
Det er ikke en rystende skæbnehistorie om konsekvenserne af kvindeundertrykkelse, af slaveri i hjemmet, om hustruvold eller barnebrude. Det er en roman om en – tilsyneladende – frigjort dansk kvindes møde med saudiarabiske, jævnaldrende kvinder, der lever godt, selv om de lever i et shariastyre. Kvinder, der ligner hende selv og så alligevel slet, slet ikke.
»Der er en milliard muslimer, og der er langt færre i den gruppe, der har gode liv, end der er i den vestlige klub, det er jeg med på. Men der er bestemt også meningsfulde tilværelser i lande, der gør det på en helt anden måde end os. Og det har vi overhovedet ikke respekt for«, siger forfatteren.
»Mit ærinde er at fortælle, at der findes nogle andre arabiske kvinder end dem, vi bliver tudet ørerne fulde med«.
