Mellem pinagtighederne dukker melankoli, forspildte liv og mørke familiehistorier op, lag for lag, i et samfund, der kun på overfladen ser roligt og hyggeligt ud. Romanpersonerne er dårlige til at leve livet, men selv om de minder Elizabeth Strout om hendes egen opvækst i et samfund »uden megen latter«, holder hun af dem alle sammen og ikke mindst af store, besværlige, knudrede, men i det mindste hudløst ærlige Olive.
»Jeg elsker Olive, men fandt selvfølgelig også selv på hende«, griner hun.
