Energikrisen er styg. Den rammer hårdt, og den rammer skævt. Men det pres, den sætter os alle under, kan også gelejde os over i nye vaner, så vi endelig omlægger vores liv til det fælles og kommende generationers bedste. Der er et muligt håb midt i det dystre.
Det mener Karl Emil Rosenbæk og Alexandra Moltke Johansen.
Rosenbæk forsker i petrokultur og -fiktion, altså olielitteratur, ved Syddansk Universitet. Nærmere bestemt undersøger han, hvordan samtidslitteraturen beskæftiger sig med fossil energi i en krisetid under projekttitlen: ’Litteratur og oliedødvandet: Samtidig petrofiktion fra Danmark og Norge’.
Men lige nu er energien og manglen på samme også nærværende for forskeren personligt.
