Sent på aftenen dagen før nytårsaften fik Thomas Boberg et syn. En skygge trådte bogstavelig talt ud af væggen på digterens arbejdsværelse på Fejø, hvor han det sidste halvandet år har boet med sin familie. Det var far. Djævlefar. Patriarken. Alle fædrene i hans liv samlet i én figur. Det blev et opgør, som har udmøntet sig i digtsamlingen ’69 dæmoner’ og en helt ny frihed.
Se der! Det bliver vildere og vildere!«.
Thomas Boberg peger ud mod regnbuen til venstre for bilen. Den hvælver sig op over havet ud for Fejø og ind over øen, sekunderet af en svagere regnbue ovenover.
»Den står som en kæmpe portal. Lad os håbe, at det er et godt tegn«, siger han.
Annonce