Jeg sukkede, da han satte hastigheden op, og måtte bide mig i kinden for ikke at stønne højt

Jeg tegnede det sidste strøg af nattergalens vinge. I morgen ville jeg begynde på den japanske pagode. Ud ad vinduet kunne jeg se, at sneen var begyndt at falde på Place Vendôme. Jeg måtte stadig knibe mig i armen over at arbejde for et af de førende designerhuse i Paris. Mønsteret, jeg tegnede, var til næste års japanskinspirerede vinterkollektion. Mit design skulle håndbroderes på udvalgte kreationer og printes på andre. Klokken på min telefon viste 18.00. Senere i aften skulle jeg mødes med Cédric på Rue de Rivoli på den café, hvor han arbejdede. Selv om han ikke havde fri, ville jeg spise der og nyde hans selskab. Vi havde mødt hinanden på cafeen en af mine første dage i Paris.

Men først havde jeg dog en instruktion, jeg skulle føre ud i livet. Da jeg swipede min telefon åben, rislede det frydefuldt ned ad min ryg. Jeg elskede de små beskeder med instruktioner og et mødested, uden jeg vidste, hvad der skulle ske. Det var min lille hemmelighed.

Ham: Selvsiddende strømper, nederdel og ingen trusser. Pariserhjulet på Place de la Concorde klokken 18.30.

Der var kun 10 minutters gang fra mit arbejde til Concorde Pladsen, så jeg havde tid til at friske mig op. Ude på gaden føg sneen mig om ørerne. Jeg priste mig lykkelig for, at jeg havde haft mine praktiske Moon Boots på, og at jeg altid havde skiftesko på kontoret. Min cremefarvede uldfrakke var varm og lang. Udstyret med vanter og strikhue begyndte jeg at gå i retning af pariserhjulet. Snart kom det til syne, oplyst og stemningsfyldt. I Jardin des Tuileries ved siden af hjulet var der julemarked, som mange andre steder i Paris. Jeg købte en pose brændte mandler ved en hytte og gik hen for at stille mig i kø til pariserhjulet. Det var først, da jeg stod i køen, at jeg blev nervøs, måske nok mere spændt. Jeg havde gjort, som beskeden sagde, men hvad havde han fundet på denne gang? En tur i pariserhjulet var mere romantisk end sexet, hvilket også var i orden med mig, men jeg havde nok håbet på mere, når det var et af vores rendez-vous’er.

»Madame, s’il vous plaît«, kontrolløren kaldte mig frem, og jeg viste QR-koden til entrébilletten på min telefon.

»Joyeux Noël«, sagde jeg og smilede til ham, inden jeg satte mig op i den ledige gondol. Skulle jeg bare tage en tur alene, og hvad så? Der havde ikke været yderligere instruktioner. Jeg satte mig godt til rette i sædet og lod blikket glide over det smukke, snedækkede Paris. Eiffeltårnet blev oplyst, så snart det blev mørkt, og det glimtede gyldent. Jeg elskede Paris og min flirt.

Bonsoir, ma belle

»Excusez-moi, vent på mig«. En mandsstemme kom mig i møde, før jeg så manden selv. Han nåede akkurat at hoppe op i gondolen til mig, inden pariserhjulet satte i gang. Det var ham. Han havde en mørk frakke på med et rødt halstørklæde. Det mørke hår var lidt længere i toppen, og en tot faldt klædeligt ned i hans pande. Skægstubbene var lidt mere definerede, end jeg huskede dem. Jeg vidste præcis, hvor skønt det var at løbe mine fingre igennem håret og mærke hans ru kind på mig. Han tog min hånd i sin. Selv gennem mine vanter og hans læderhandsker kunne jeg mærke hans varme.

Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

»Bonsoir, ma belle«. Han lænede sig frem og kyssede mig på kinden. Hans varme læber mod mine frostkolde kinder var som et elektrisk stød, og jeg lagde mit hoved på hans skulder.

»Bonsoir«, svarede jeg og indåndede duften af ham igen. Eksotisk, maskulin aftershave drillede mine næsebor og havde direkte kontakt til samtlige erogene zoner i min krop. Hans ene arm forsvandt om bag ryggen på mig, og den anden lagde han på mit lår over frakkens uld, men først tog han læderhandsken af. Gondolen svang os frem og tilbage, højere og højere op over Paris’ tage. Seinen var en mørk slange i det hvide landskab, og jeg nød byen på trods af kulden.

Selvsiddende strømper, nederdel og ingen trusser. Beskedens indhold havde tændt mig allerede på kontoret. Jeg kunne mærke mit skød reagere på mine tanker og på hans nærhed.

»Nyd turen«, hviskede han og flyttede sin hånd først ind under frakken, og dernæst skubbede han nederdelen op. Jeg spredte uden videre benene for ham og kunne regne ud, hvad jeg havde i vente. Vores møder rundt om i byen var intense, og der var altid en grad af ekshibitionisme over dem. Her i pariserhjulets gondol var vi dog mindre udsatte end forleden dag i Operaen. Det handlede altid om min nydelse, og jeg var ved at blive desperat efter at mærke ham. Hans fingre fandt mig, cirklede langsomt rundt, strøg frem og tilbage. Jeg vidste, at der ikke ville gå lang tid, sådan var det hver gang.

Jeg løftede hovedet fra hans skulder og kiggede på ham. Han stoppede ikke sine kærtegn, men drejede sit hoved mod mig. Øjnene var mørke og strålede. Et underfundigt smil krusede om hans læber, som om han præcis vidste, hvad han gjorde ved mig. Jeg sukkede, da han satte hastigheden op, og måtte bide mig i kinden for ikke at stønne højt. På toppen stoppede gondolen, og med ét havde han skiftet plads, så han nu sad på knæ på gulvet foran mig. Frakken skubbede han til side og nederdelen op. Kulden ramte mig, lige før hans mund lukkede sig om mig.

Denne gang stønnede jeg højt og kastede hovedet tilbage i nydelse. Aldrig havde jeg oplevet noget lignende. Det var, som om han mestrede min krop. Med andre mænd havde det først og fremmest handlet om deres nydelse, men her var præmissen, at det var mig, der var i centrum. Jeg havde lyst til ham, lyst til at gøre det for ham, som han gjorde for mig. Men i øjeblikket overgav jeg mig gladelig til hans mund og fingre på mig. Alt andet var glemt. Gondolen satte i gang igen med et ryk, og han blev kastet frem mod mig. Det forstærkede følelsen, og mit klimaks rutsjede uventet gennem mig. Han rejste sig først, da mine rystelser var helt forstummede. Vi var næsten nede på jorden igen. Jeg ordnede min nederdel og frakke, mens han forsøgte at få styr på sit hår, som jeg havde haft mine hænder filtret ind i.

»Vi ses«. Han var ude af gondolen, så hurtigt som han havde gjort sin entré for ikke mange minutter siden. Jeg nåede knap nok at sige farvel, vinkede lidt forvirret, og jeg ville gerne have spurgt, hvornår vi skulle ses igen sådan her. Da jeg steg ud af pariserhjulet, var der stadig god tid, inden jeg skulle møde Cédric på cafeen. Jeg slentrede gennem juleboderne i Jardin des Tuileries. Et sted købte jeg en håndmalet julekugle til mit lille juletræ. Et andet sted fandt jeg et retro Playboy-blad, som jeg ville give Cédric i gave. Ikke at vi var på gave med hinanden, men det var en smuk udgave, og jeg havde lyst til at overraske ham.

Fransk flirt

Cafeen var fyldt med mennesker, da jeg åbnede døren til den julepyntede café. Et juletræ stod i hjørnet og blinkede af de gyldne ornamenter. Varmen strømmede mig i møde, og jeg kunne mærke min kolde næse tø langsomt op. Han stod bag baren. Jeg fangede hans blik med det samme, som om han havde holdt øje med, hvornår jeg kom, og jeg kantede mig vej hen til ham.

»Jeg har holdt en plads til dig«. Hans frakke lå over en barstol.

»Tusind tak. Her er godt nok mange mennesker i aften«. Jeg rakte hans frakke til ham og satte mig.

»Hvad kan jeg friste dig med i aften?«. Cédrics øjne hvilede nysgerrigt på mig, og jeg stirrede hypnotiseret på hans mund og læber. Åbenbart så lang tid, at han kom til at grine ad mig.

»Rødvin tak, et stort glas«. Inden jeg overhovedet nåede at sige mere, placerede han et glas rødvin foran mig, satte flasken ved siden af, og så var han væk. Som om han ikke allerede havde fristet mig! Hvis han arbejdede, hvordan var han så sluppet væk til vores lille rendez-vous? Jeg tog en velvoksen slurk og betragtede ham, mens han betjente en kvinde nogle pladser nede.

»Hvad har du på menuen?«, spurgte jeg, da han var tilbage ved min side.

»Jeg foreslår en smagsmenu, som spanske tapas. Jeg ved jo, at du har en alsidig smag«. Han kørte en hånd igennem håret og blinkede til mig.

»Du er sådan en flirt«, drillede jeg, men elskede det.

»Jeg håber ikke, at jeg er for meget?«. Han lænede sig ind over bardisken, og oprigtigheden lyste ud af ham.

Jeg rystede på hovedet og sank tydeligt. »Slet ikke, jeg er faktisk ret skør med, at du ikke er bange for at vise, at du er vild med mig«. Jeg flyttede min hånd til hans hage og kærtegnede skægstubbene, som jeg for mindre end en time siden havde mærket mod mine lår. »Du er dejlig og perfekt«, sagde jeg og håbede, at jeg kanaliserede alle mine følelser ud gennem øjnene.

»Du er en smuk, sjov, intelligent og sexet som bare fanden«. Han drejede hovedet i min hånd og kyssede indersiden af min håndflade. »Jeg har lyst til at gøre frække ting med din sexede krop ...«. Han blinkede til mig. Og jeg har lyst til at gøre frække ting med dig, tænkte jeg.

»Hvad med, at vi denne gang finder en seng?«, spurgte jeg og håbede inderligt, at hans svar var et ja. Jeg havde ikke villet bryde fortryllelsen ved vores stævnemøder, men jeg ville mere, have ham rigtigt, igen og igen. Det var ikke længere nok med casual hook-ups, og jeg ville have, at han skulle være min og jeg hans.

»Cédric, hjælper du lige her?«. En af hans kollegaer havde brug for hans hjælp til at sætte borde sammen til et større selskab, og han nåede ikke at svare.

Det vibrerer i tasken

Maden kom ind, mens han var blevet shanghajet til at hjælpe i den modsatte ende af lokalet. Maden var udsøgte småretter: muslinger, laks, salade niçoise, quiche lorraine, foie gras, konfiteret and, og til sidst riz au lait – den franske version af risengrød. I stedet for at bekymre mig om hans svar nød jeg maden og stemningen. I den næste time havde han knap nok tid til at tale med mig, men sendte mig smil gennem lokalet, som jeg returnerede. Der var ikke meget at blive for, når han var så optaget, så jeg fandt bladet frem og et julekort, som jeg havde i tasken.

»Joyeux Noël, tænk på mig.

Lily«

Skrev jeg, lagde blad og kort til ham på hans side af bardisken.

Hvis han ikke var parat til næste skridt, var det helt i orden at fortsætte sådan her. Det var også frækt. Jeg lagde kontanter som betaling, det var hurtigst, og tog min frakke. Netop som jeg var klar til at gå, vibrerede min telefon i tasken.

Ham: 2, Rue de Montpensier klokken 24.00? <3

Jeg snurrede rundt for at se, hvor han var. Der var stadig fyldt i cafeen, men i den anden ende af lokalet så det ud, som om han var ved at rydde et bord og gøre det klar igen. Dog havde han taget sig tid til at skrive til mig.

Mig: I aften?

Ham: Hvis du har lyst?

Jeg kunne ikke se hans øjne på så lang afstand, men hans kropsholdning så spørgende ud.

Mig: Ja, tak. Meget gerne. Det er også varmere end en gondol i frostgrader.

Ham: Jeg indrømmer, at det var lidt af en kold fornøjelse. Men fornøjeligt xD Hvad siger du til dig, mig og en seng inde i varmen hele julen? Jeg er vild med dig, Lily.

Mig: Jeg siger: Oui, merci, og jeg er skrupskør med dig.

Han skulle også være alene i julen, og selvfølgelig havde jeg tænkt, at vi skulle ses, men det her var endnu bedre. Det var starten på os og en rigtig pariserjul.