Gaslight, gatekeep, girlboss«. Hvis det intellektuelle ikon bell hooks havde været meme-mager, kunne ’gaslight, gatekeep, girlboss’-memet fra 2021 sagtens have været hendes opfindelse. Som en parodisk parafrase over det positive livsstilscitat ’live, laugh, love’ er vendingen, der blev delt med lynets hast på alle sociale medieplatforme, en spydig sproglig kritik af en liberalistisk feminisme, som i 2010’erne fik et makeover og et nyt navn: girlboss-feminisme.
Den hårdtarbejdende, entreprenante, selvsikre og aldrig klynkende girlboss – inkarneret i Kim Kardashians udtalelser om, at »ingen vil arbejde nutildags« – er en nutidig version af alt det, bell hooks i sit banebrydende værk ’Feministisk teori – fra margin til center’ fra 1984 gør oprør mod. Bogen, som netop er udkommet på dansk i Informations Forlags prisværdige, nye ’feministiske bibliotek’ – er en inderlig kritik af den borgerligt liberale feminisme, som altid har domineret feministisk tænkning i USA. Og ikke mindst det (girlbossende) subjekt, som denne tænkning centrerer: nemlig en privilegeret (oftest hvid) kvinde, der skræddersyer feminismen efter individuelt mål, så den fremmer hendes klassemæssige interesser.
Ideen er en form for trickle down-frigørelse: Når girlbossen bliver succesfuld, baner hun vejen for andre kvinder. Men hvilke kvinder?
Det er de marginaliserede og usynliggjorte, der interesserer bell hooks, særligt den sorte kvinde fra arbejderklassen, der oplever undertrykkelse både i kraft af sin race, sit køn og sit klassetilhørsforhold. ’Feministisk teori’ er på mange måder den sorte kvindes skarpe efterkritik af den i 1980’erne dominerende såkaldte anden bølge-feminisme og dens fokus på hvide middelklassekvinders vilkår, der i bell hooks’ øjne har haft en forfejlet primær målsætning om at opnå social ligestilling med hvide mænd.
