Et ægtepar på 50 og 53, Raynor og Moth. De havde ramt bunden. I en beskidt retssag havde de mistet den gård, de forvandlede fra ruin til familiens paradis gennem 20 år. Kort forinden fik Moth lægens dom. Han led af en uhelbredelig sygdom i hjernen. Hans tilbageværende tid var kort.
På deres sidste dag på gården, som de skulle forlade ribbet for alt, bankede fogeden på døren kl. 9.
Helt irrationelt gemte Raynor sig under trappen. De havde brug for mere tid, men hun vidste samtidig, at de aldrig ville få tid nok til det, de skulle igennem.
Fogeden og hans sortklædte folk gik rundt om huset og bankede på ruderne.
