0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Vi gav romaner til tre teenagere ...

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er, hvad der skete

Når børn vakler lige mellem overgangen fra tween til teenager, taber de interessen for bøger. Venner, gaming, SoMe tager over.


Men hvad sker der, hvis man serverer litteraturen for dem og giver dem et venligt puf i ryggen? Politikens litteraturredaktion forærede tre teenagere en bog og bad dem læse den i sommerferien.

Fik du dit barn hooked på læsning med Harry Potter? Dansede du en sejrsdans, når barnet rakte ud efter den næste i serien og forsvandt ind på værelset og knap var til at få ind til middagsbordet?

Åndede du lettet op for hurtigt?

Droppede dit barn totalt at læse for sjov, da det blev 12, 13 eller 14?

Det er helt normalt. Selv børn, der er vokset op med højtlæsning og siden selv har slugt troldmandseventyr, dropper i stor stil læsningen, når de bliver teenagere. Men lige trist er det. Og akut. Hen over sommeren har Kulturministeriet sendt flere pressemeddelelser ud om, at der nu afsættes millioner af kroner for at styrke læsekulturen og øge læseglæden hos børn og unge.

Vi satte os for at finde ud af, om det kan lade sig gøre at vække læselysten igen. Vi rakte ud til tre familier med børn i netop den alder, hvor bøgerne i stor stil forsvinder ud af deres liv, for at høre, om vi måtte tale med dem om bøger, om deres gode minder med bøger og forære dem en bog, de kunne læse i sommerferien. For måske kan lidt positiv opmærksomhed, et venligt puf og en gave gøre en forskel?

Her kommer fortællingen om, hvad der skete.

Vi begynder i juni, før sommerferien går i gang, hvor vi taler med de unge for første gang. De fortæller om, hvad de tænker – godt og skidt – om bøger, om deres bedste læseminder og om, at de – halløjsa! – egentlig gerne vil læse.

Bagefter får de hver to bøger, de selv har valgt. Hvis de går i stå i den ene, kan de ty til den anden. Og så slipper vi kontakten i seks lange sommerferieuger med masser af fritid til at fordybe sig i en god bog.

I august tager vi kontakt igen for at høre, hvordan det er gået. Har de læst? Hvorfor eller hvorfor ikke? Og er det med en følelse af pligt eller fornøjelse?

Rayan, 13 år, går i 6. klasse, bor med mor, far og søskende i en lejlighed i Hasle ved Aarhus

Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

»Jeg står op kl. 6 om morgenen, for jeg har en lang bustur til skole ude i Hjortshøj og kommer også først hjem ved 15-tiden om eftermiddagen. Så bruger jeg telefonen, især YouTube og TikTok. Jeg har ikke faste pligter, og jeg går ikke til noget, så jeg kan godt bruge fem timer om dagen på det. Men om natten må jeg ikke bruge den, siger mine forældre, så det gør jeg ikke«.

Har I tradition for at få læst godnathistorie?

»Det har ikke været en ting i vores familie. Jeg læser ikke, før jeg skal sove«.

Har I bøger derhjemme? Har du?

»Jeg har kun én bog, ’Nancy Drew’ (om en teenagedetektiv , red.). Den fik jeg af min mor, fordi jeg bad om den. Jeg har læst den. Jeg kunne godt tænke mig at læse mere«.

Hvornår læser du?

»Jeg læser, når vores lærer henter en bog til klassen. Den sidste var ’Veronika lyder som harmonika’. Den var ret kedelig. Jeg forbinder nok mest læsning med pligt, men nogle gange går jeg på skolebiblioteket om fredagen, hvor man selv kan vælge, om man vil læse eller spille spil«.

Er du god til at læse?

»Jeg er nogenlunde god til at læse, men det er kedeligt, hvis bogen ikke er spændende. Jeg kunne godt lide ’Drengen i den stribede pyjamas’ (om et venskab mellem en jødisk og en tysk dreng), for den var anderledes. Realistisk, trist, og man lærte også noget historie af den«.

Har du et godt minde om læsning?

»Ja, faktisk. Da jeg gik i 0. klasse, blev jeg ved med at låne den samme bog, fordi det var den eneste bog, jeg kunne finde ud af at læse. Den handlede om en abe, der tog til stranden. Den læste jeg igen og igen«.

Når du sådan rigtig skal hygge dig i dit eget selskab, hvad gør du så?

»Så bruger jeg bare min telefon«.

Hvis du skal sige noget godt om at læse bøger, hvad vil du så sige?

»Du kan altid lære noget af en bog. Du bliver bedre til at læse. Det er også bedre end at bare at se på skærmen hele tiden«.

Siger du det, fordi det er noget, du hører de voksne sige? Eller mener du faktisk det?

»Det mener jeg faktisk. Jeg tænker selv nogle gange, at jeg burde læse en bog en gang imellem i stedet for at se så meget på skærmen. Der er ikke særlig mange slemme ting, du kan sige om bøger«.

Nu sender jeg dig et par bøger, så du kan vælge én, som du har lyst til at læse i sommerferien. Hvad tror du, der kommer til at ske?

»Nu vil jeg gerne give den en skalle«.

Efter vores samtale skriver Rayan en sms og spørger, om hun mon i stedet for de danske bøger, vi først har aftalt, kan få to engelske bøger af Jacqueline Wilson, ’The Illustrated Mom’ (engelsk ungdomsbog fra 1999, der har fået en revival med 3,1 mio. posts på TikTok) og ’My Sister Jodie’ (19,5 mio. opslag på TikTok). Dem får hun.

Efter sommerferien taler vi sammen igen.

Hvordan har din ferie været?

»Jeg har været forkølet og mest været indenfor«.

Øv, hvor ærgerligt. Har du fået læst?

»Ja. Jeg har læst ’The Illustrated Mom’ færdig. Den handler om to piger og deres mor. Den var virkelig god. Jeg læste den i sengen og kunne godt læse halvanden time ad gangen, helt koncentreret. Det var rimelig hyggeligt«.

Hvad skal der til, før du samler den anden bog op også?

»Hvis jeg ikke har strøm på telefonen, kan det være, at jeg kan tage en bog op, mens den lader«.

Hvordan kan det være, at du vil læse bøger på engelsk?

»Det er nogle, min søster plejede at læse, og som jeg ønskede mig, da jeg var yngre, men så fik jeg dem aldrig. Jeg kan bedre lide at læse på engelsk. Jeg boede i Kenya i tre år, da jeg var lille, så det er nemt for mig«.

Hvad har været det bedste ved udfordringen om at læse i ferien?

»At jeg har fået gratis bøger, haha«.

Kunne du finde på at læse en bog igen?

»Ja«.

Hvis du får lyst til at læse mere, hvordan vil du så få fat i en god bog?

»Jeg ville spørge min veninde, som elsker at læse, om hun har en god en, jeg måske kan læse«.

Er det realistisk, at du spørger hende om det?

»Øh, nej. Så godt kan jeg heller ikke lide at læse. Jeg vil hellere bruge tiden på noget andet. Sove for eksempel«.

Fortyder du, at du sagde ja til udfordringen om at læse i ferien?

»Nej. Jeg tror faktisk, jeg er blevet mere interesseret i at læse. Vi har også lige fået en ny bog i skolen, som virker spændende«.

Theodor, 14 år, går i 8. klasse, bor i landsbyen Vridsted ved Skive sammen med far, mor og to mindre brødre

Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

»Jeg står op 6.30, tager bussen til skole, får fri kvart i to og er hjemme halv tre. I bussen kigger jeg ud ad vinduet eller på min telefon. Når jeg kommer hjem, spiller jeg computer med drengene fra klassen, skydespil som Counter-Strike eller Battleground indtil aftensmad. Bagefter ser jeg tv eller spiller mere«.

Fik du læst højt før sengetid, da du var mindre?

»En gang imellem«.

Hvornår læser du?

»Når vores lærer kommer med en bog, som vi skal læse og arbejde med bagefter. Den sidste var ’Når hjertet er en elpisker’ af Mette Vedsø. Den handlede om en pige i gymnasiet, der led af angst. Det var faktisk en god bog«.

Hvad er det, der gør, at du ikke får læst i fritiden?

»Jeg har andre ting, jeg hellere vil lave lige nu«.

Mener du at spille computer?

»Ja, haha«.

Hvad synes du om at læse?

»Det er fint nok, det skal bare ikke være for længe ad gangen«.

Er det nemt eller svært for dig at læse?

»Ret nemt. Jeg plejede at læse en del. Her på min reol står mine gamle børnebøger (peger). Men nu er jeg gået i stå i ’Harry Potter 2’«.

Du har måske 20-30 bøger stående, så du har faktisk læst mere, end du gør nu?

»Ja, nu vil jeg nok hellere læse på internettet, hvis jeg skal læse. På Twitter for eksempel«.

Må du bruge din telefon, lige så meget du vil?

»Ja«.

Hvad synes du er positivt ved at læse bøger?

»Mmm ... At man får noget at tænke over«.

Er der noget negativt ved at læse bøger?

»Nej. Jeg kunne godt tænke mig at læse mere, end jeg gør«.

Hvilken slags bøger kan du lide?

»Jeg vil nok gå efter en bog, jeg kan læse i lang tid. Én, der ikke er hurtigt ovre. En tyk bog«.

Nu sender jeg dig et par bøger. Tror du selv, du får dem læst i sommerferien?

»Ja! Ja, det tror jeg da«.

Og så gik der seks uger, og vi vendte tilbage til Theodor for at høre, hvordan det var gået?

Har du haft en god ferie?

»Mmm. Vi har mest været hjemme, og så jeg har været hos mine bedsteforældre«.

Har du fået læst?

»En halv bog«.

Hvordan var det?

»Det var fint. Jeg begyndte at læse ret hurtigt. I bussen på vej hjem fra skole, og når jeg ikke havde noget at lave herhjemme i ferien«.

Hvad syntes du om bogen – du havde valgt ’Øen’ af Nillou Johanneson?

»Den var meget god, men så holdt jeg op med at læse den, fordi jeg synes, at den blev lidt for piget til mig. Hovedpersonen var en pige, der skriver dagbog«.

Det lyder, som om at hvis jeg havde givet dig en bog, som havde passet lidt bedre til dig, så havde du måske faktisk læst den færdig?

»Altså, der skal en del til, at jeg læser en bog færdig, vil jeg sige. Tit læser jeg cirka halvvejs, og så gider jeg ikke mere«.

Har du talt med nogen om bogen?

»Nogle venner i bussen spurgte, hvad jeg læste, og så fortalte jeg, at den handlede om en flygtning, der skulle ud og bo på en ø«.

Hvis du skulle sige noget positivt om det, du har læst af bogen, hvad ville du så sige?

»At den sætter fokus på indvandrernes perspektiv på os danskere«.

Og noget negativt?

»Der gik rigtig lang tid, før der kom gang i handlingen, måske 80 sider«.

Har du mindre eller større lyst til læse nu?

»Det ved jeg ikke rigtig. Jeg vil nok gerne lave andre ting. Vi skal læse en del i skolen nu, og jeg tænker, det er nok for mig. Jeg ved, læreren har skaffet en bog, som hele klassen skal i gang med i næste uge«.

Hvad skulle der til, før du læser i din fritid?

»Det er noget, jeg selv vil styre. Men hvis det skulle være nogen udefra, skulle det nok være lærernes opgave, hvis de synes, at man har brug for at læse mere«.

Lærke, 13 år, 6. klasse, bor i Valby, København med mor, far og storesøster på 16

Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?

»Jeg vågner op 6.30. Og så spiser jeg mad, åbner mit marsvine-bur og snakker med min undulat, finder noget tøj og børster tænder. Jeg følges med mine veninder i skole klokken otte. Jeg har fri klokken to, og så tager jeg hjem, får noget at spise og tager til mine fritidsaktiviteter. Hvis det er onsdag, er det ridning, og så er jeg afsted indtil cirka otte. Når jeg kommer hjem, får jeg aftensmad, og så er jeg træt«.

Hvad synes du om at læse?

»Jeg synes, det er sådan lidt kedeligt at læse. Jeg læser okay hurtigt, men jeg har aldrig rigtig haft en bog, som jeg virkelig godt kunne lide at læse. Jeg har aldrig rigtig prøvet at læse en bog færdig. Kun når jeg skulle læse den«.

Hvornår har du sidst læst en bog?

»Vi læser ikke rigtig bøger længere i skolen. Det er mest fagligt. Men herhjemme er det nok halvanden uge siden, jeg sidst læste. Det var ’Pigerne fra Nordsletten’. Fordi min mor sagde, jeg skulle«.

Hvordan ser din uge ud?

»Jeg går til noget fem dage om ugen. To gange ridning, to gange badminton og én gang dans. Jeg er også meget sammen med mine veninder«.

Snakker du nogensinde om bøger med dine veninder?

»Nej«.

Har du bøger på dit værelse?

»Nej, men jeg har nogle dér«.

Lærke peger på en bogkasse i køkkenet, hvor der står en 15-20 bøger, der ser ud til at passe til hendes alderstrin. Mange er nogle, hendes storesøster har læst.

»Det er min mor, der har stillet dem der. Det er nok for, at jeg så vil læse mere, når jeg går forbi dem hver dag. Nogle gange hører jeg lydbog, inden jeg skal sove. Men der går to minutter, og så er jeg faldet i søvn«.

Bruger du meget tid på telefonen?

»Ikke så meget. Måske to-tre timer? Lidt før jeg skal i skole og ellers efter aftensmad hurtigt. Det er mest Instagram og TikTok med dansevideoer, life hacks og heste, og så snapper jeg med mine veninder«.

Når du sådan rigtig skal hygge dig i dit eget selskab, hvad vil du så gerne lave?

»Så kan jeg godt lide at se en serie, for eksempel ’Emily in Paris’, mens jeg spiller Hay Day, Color Switch eller BlockBuster på min iPad«.

To ting på én gang?

»Ja, det kan jeg faktisk bedre lide, for jeg synes, at det er lidt kedeligt, hvis du bare ser tv seriøst«.

Hvis du skulle fortælle en, der aldrig har prøvet at læse en bog, om noget godt ved at læse bøger, hvad ville du så sige?

»At man kan få det overstået. Hm. Og at det også er sjovt at lære noget«.

Og noget negativt?

»At det er kedeligt«.

Kunne du godt tænke dig at læse mere?

»Ja, hvis jeg fandt en bog, jeg rigtig godt kunne lide. Og hvis jeg havde tid til det – for eksempel over en sommerferie«.

Nu får du nogle bøger af mig. Tror du, det er realistisk, at du får en af dem læst?

»Ja. Når vi er i sommerhus i Sverige eller på Enø, laver vi ikke så meget. Så kan jeg få det overstået i store bidder«.

Efter ferien vender vi tilbage til Lærke en torsdag efter badmintontræningen.

Har du haft en god ferie?

»Ja, vi har været i Jylland, Sverige og i sommerhus, og så har jeg været på badmintonlejr og ridelejr«.

Har du fået læst?

»Jeg har læst den hele. Jeg blev færdig med de sidste 20 sider på den sidste dag i sommerferien, så jeg nåede det lige præcis. Jeg er meget stolt, haha«.

Klart! Hvordan gik du til opgaven?

»Når vi kører i bil i ferien, og det gør vi jo ret meget, når vi skal til Sverige, så læser jeg bare hele turen, og så får jeg klaret et rigtig stort stykke. Og så er jeg også et konkurrencemenneske, så hvis jeg får en udfordring, gør jeg mig umage«.

Hvordan var det?

»Det var fint. Jeg synes, at bogen (’Skyggedetektiverne’ af Andreas Boeskov’, red.) er ret god. Den handler om tre søskende, der har en far, som er i midtlivskrise, så de hjælper ham med hans agentarbejde. Og så sker der en masse ting ...«.

Hvad var det værste ved at læse?

»Hvis min søster allerede havde læst og lavede noget andet sjovt, når jeg skulle læse«.

Det bedste?

»At nå halvvejs og at blive færdig«.

Skulle du presse dig selv til at læse, eller kunne du blive opslugt af historien?

»Jeg ville jo hellere lave noget andet, fordi det var ferie. Men da jeg begyndte at læse, så var det overhovedet ikke så svært. Især ikke når vi kørte i bil. Jeg prøvede at læse et kvarter hver dag«.

Har du skimmet indimellem for at blive hurtigt færdig? Eller føler du, at du har læst den rigtigt?

»Jeg har læst den helt. Og det er ikke normalt. Normalt så skimmer jeg for eksempel ti sider, men jeg har læst den helt«.

Kunne du finde på at læse igen? Frivilligt?

»Ja, det kunne jeg nok godt. Hvis der var en toer til den her. Men det er der ikke endnu«.

Det har du simpelthen undersøgt?

»Ja«.

Har du fået opbakning til at gennemføre?

»Mine forældre var meget glade for, at jeg gad læse for en gangs skyld. Jeg har fået en krone per side i bogen«.

Og hvor mange sider er den på?

»187. Pengene har jeg sat ind på min opsparing«.

Hvad skal der til, før du samler en bog op i din fritid igen?

»At der er en belønning. Men jeg er glad for, at jeg tog imod udfordringen, for jeg fik læst en hel bog og fik en god oplevelse ud af det«.


Rollemodeller og hygge

Rayan, Theodor og Lærkes vaner og præferencer passer sådan cirka ind i et mønster, som forskningschef ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Thomas Illum Hansen kender.

Han har forsket i børn og unges læsekultur og har for nylig udgivet bogen ’Læsningens drivkræfter’, og når Rayan siger, hun egentlig hellere vil sove end at læse, når Theodor mener, han får læst nok i skolen, eller Lærke har brug for en belønning for at gennemføre en bog, er det svar, han kan genkende.

»Når vi spørger børn på den alder, hvad der kunne få dem til at læse, svarer de ofte: mere tid. Der er en del, der gerne vil læse, men har svært ved at prioritere det. Gaming, venner, sociale medier og sport trækker mere«.

Børn har vel altid haft meget at lave. Hvorfor er læsning ikke længere en del af det, de prioriterer?

»Deres tid i dag er meget skemalagt. Skoledagen er længere, og så er computerspil og sociale medier styret af algoritmer, der skal får dem til at blive hængende længst muligt, så det bliver tidsrøvere. Og førhen brugte forældrene heller ikke lige så meget tid med deres børn, som de gør i dag«.

Fra undersøgelser ved han, at teenagere generelt mangler en grundlæggende læseglæde, som skoler og institutioner og de voksne derhjemme kunne have smittet dem med. At de i stedet forbinder læsning med pligt og læring.

Og hvorfor er det sådan? Skolen fokuserer på læsehastighed og afkodning fremfor fordybelse, dvælen og læseglæde, siger Thomas Illum Hansen:

»Vi gør alt for at pege på det, der tager glæden ud af at læse«.

Og så har vi ikke længere en stærk læsekultur, for de fleste voksne i dag er dårlige rollemodeller, som børn og unge oftere ser swipe på telefonen end bladre i en roman.

»Anker Jørgensen læste 50 sider hver dag, før han gik på arbejde. Den slags hører vi ikke mere. Noget af det vigtigste er, at børn ser, at de voksne læser. I dag er de fleste voksne ikke de bedste rollemodeller«.

Men hvad gør så, at en del af de 12-14-årige trods alt læser?

»Vi har interviewet nogle af dem, der er glade for at læse. Og de har fundet ud af, at det har mange formål: Det kan bruges til at løse opgaver, være lystlæsning, til trøst, underholdning, blive klogere, give andre perspektiver. Det er vi ikke særlig gode til at tale om«.

Hvis man som forældre skal have lidt håb om at få sin 12-14-årige til at læse, hvad vil du så sige?

»At det har med fællesskab at gøre. At barnet eller den unge opdager, at læsning er en værdi, man kan have sammen med andre. Det er op ad bakke, det ved jeg. Men med tålmodighed kan man vise, at læsning er en både berigende og meningsfuld aktivitet«.

5 gode råd

Eksperten forslår

Her kommer 5 gode råd til forældre til 12-14-årige børn, der gerne vil styrke læsekulturen og gøre læsning til en del af familiens hverdag.

1. Fang deres interesse: Læsning fungerer som en turbo for børn og unges interesser. Det gælder både fakta og fiktion. Har de interesse for film, musik, serier, sport, heste, computerspil eller andre emner og interessante personligheder, så giver læsning dem mulighed for at dyrke deres interesser og tilegne sig ny viden. Derfor er det vigtigt, at børnene selv er med til at vælge litteratur og får hjælp til at finde bøger, der interesserer dem og er med til at udvikle deres læselyst.

2. Skab gode rammer for læsningen: Gør læsning til en hyggestund. Man kan både læse sammen og hver for sig. Man kan indrette en læsekrog eller en læsehule. Man kan læse sammen i en sofa, i en have eller på stranden. Man kan høre lydbøger, når man er på tur, og man kan se en filmatisering af en bog sammen. Sæt tempoet ned, og sørg for, at der er tid og rum til at læse. Det kan kræve, at man sætter rammer for familiens skærmforbrug og undgår for stramme tidsplaner, så man får reel tid til at koble af og nyde en god historie.

3. Vis, at læsning har værdi: Læs selv, lyt til og tal om litteratur. Gør bøger til en synlig og levende del af hverdagen. Tag dem med på tur, læs i toget eller på en café, og lad bøgerne ligge fremme derhjemme. De fleste børn foretrækker faktisk fysiske bøger. De har en konkret og umiddelbar appel, især hvis man anskaffer sig forskellige typer af bøger, f.eks. tegneserier, grafiske romaner, faglitteratur om spændende emner og serier med fængende forsider. Køber man brugte bøger og låner på biblioteket, er det mere overkommeligt at anskaffe sig et lille udvalg af bøger, skifte dem ud løbende og anbringe dem et synligt sted som et tilbud om mulige bogoplevelser i hverdagen.

4. Læs højt sammen: Højtlæsning skaber nærvær og fællesskab og bidrager til læselyst, også for de ældre børn og for de voksne, hvis man læser god litteratur med en bred appel. Derfor er det en god idé at lade sine børn være med til at vælge. Der er mange romaner, der egner sig til højtlæsning, og jeg har også selv gode erfaringer med en sportsbiografi som ’Jeg er Zlatan’, der var anledning til gode samtaler hjemme hos os om Zlatan Ibrahimovics opvækst i boligkomplekset Rosengård uden for Malmø, chokket over at komme til Ajax som helt ung samt anekdoterne fra tiden i Barcelona.

5. Find inspiration mange steder: De vigtigste inspirationskilder til læsning for ældre børn er film, serier og internettet, men man kan også hjælpe dem til at blive inspireret af podcasts og anmeldelser eller ved at tage en tur på biblioteket eller i en boghandel. Der udkommer meget ny spændende børne- og ungdomslitteratur. Gå gerne på opdagelse sammen, og prøv forskellige bøger af, da det er vigtigt, at de fænger og inspirerer til videre læsning. Husk at respektere dine børns valg og fravalg af litteratur. De skal lære selv at vælge bøger, og at det er helt i orden ikke at læse en bog færdig, hvis den ikke fanger dem.

Thomas Illum Hansen, Forskningschef ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, docent, ph.d. Forfatter til ’Læsningens drivkræfter’ og ’Kunsten at læse’

REDAKTION:

Tekst: Birgitte Kjær


Foto: Privatfoto


Collager og grafisk tilrettelæggelse: Tomas Østergren


Annonce