Malkepiger, pottepiger, gåsepiger, tjenestepiger og andet qvindfolk. Hvilke liv levede de i 1700-tallet, var det bare Luthers katekismus, en tur eller to i høet og så ellers den daglige dont? Både ja og nej. Faktisk var der en del fest!
Vi støder sjældent på pigernes egne stemmer i kilderne, skriver historiker Birgit Løgstrup, men nu har hun altså med udgivelsen ’Bundet af kønnet. Pigeliv på landet’ sat sig for at gå kilderne efter med tættekam for at udlede, hvad udledes kan om dét at være ’pige’ på landet i stavnsbåndets, landboreformernes og oplysningens tid. Løgstrup har blandt andet skrevet ’Bondens frisættelse’, så vilkårene på landet blandt mennesker og dyr er hun dus med. Og det bliver vi også – helt ned i detaljen, som alt efter temperament kan være vildt interessant eller føles underlig irrelevant.
Selv holder jeg af en oplysning om, at det stillesiddende arbejde ved kniplebrættet kunne være så afsvalende, at der af og til måtte et par lunede kampesten ind under skørterne. Eller at tøj og linned sjældent blev vasket, men kom en tur i bageovnen, så lus og lopper opgav ævred. Og det er en lille gave, når vi hører, hvordan en polak, der var på gennemrejse med hjælpetropper under svenskekrigene, opfattede danskernes mærkværdige opførsel ved nattetid:
»De sover nøgne, som deres moder har skabt dem, og anser det ikke for nogen skam, men klæder sig af og på i hverandres nærværelse og undser sig ikke engang for en fremmed, men tager alle deres klæder af ved lys. Til sidst tager de også skjorten af og hænger det alt sammen op på knager, og først nu, når de er splitternøgne, låser de døren, slukker lyset og går ind i skabet for at sove«.
