Vi er i Paris i foråret 1929. I en tesalon sidder den unge Jean-Paul Sartre og venter på sin første frække date med Simone de Beauvoir. Hun dukker imidlertid ikke op, det gør til gengæld hendes søster. Sartre undrer sig over, hvordan hun kan finde ham midt mellem alle gæsterne. Jo, forklarer søsteren: »Simone sagde til mig, at De går med briller, er lav og usædvanlig hæslig«.
Samme år, i en lille lejet lejlighed i Rue de Liège i Paris, står Pablo Picasso og maler den unge kvinde, Marie-Thérèse Walter, stående, siddende, liggende. Så elsker de, for hun er nemlig hans elskerinde, men det ved hustruen hjemme endnu ikke noget om. Men billederne vil komme til at afsløre ham.
I London, en dag i marts, stiger den 24-årige Christopher Isherwood på et eftermiddagstog mod Dover. Herfra tager han færgen til Oostende og videre med tog til Köln. Her sætter han sig, iført sit slips fra Cambridge og sin Burberry-frakke, i toget til Berlin, fyldt med længsel og bevidst om, hvad Berlin betyder for ham: »Berlin betyder drenge«.
Sen aften i Berlin. Marlene Dietrich er gift, men ikke af kærlighed. Barnepigen er rykket ind i sengen til ægtemanden, men pyt. Det giver mindre dårlig samvittighed, når hun diskret og med lidt frisk parfume på forlader hjemmet for at drage ud i natten, fra bar til bar »ind i ukendt kvindeligt og mandligt terræn«.
