Sådan havde sidste års Booker-prisvinder, Douglas Stuart, det. Han kunne ikke få sin mand, som han har været sammen med i 25 år, til at forstå, hvordan det var for ham at vokse op med en enlig ludfattig alkoholikermor i Glasgow i 1980’erne. Men da han satte sig ned og skrev 1.600 sider om det i romanform og lod ægtemanden læse det, åbenbarede det sig: Det var ubærligt barskt, kærligt, sjovt, livsfarligt, ondt og ydmygende. Og meget, meget mere. Og den kompleksitet har man brug for fiktionen til at mane frem.
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
