Som 19-årig tog jeg til Paris for at få et job som babysitter og lære ordentlig fransk. Men allerede ved jobsamtalerne mærkede jeg et ubehag. Jeg blev talt til, som om jeg var uintelligent, fordi jeg ikke talte sproget perfekt, og jeg blev vist indkvartering på usle, uopvarmede værelser – et af dem med et ’praktisk’ campingtoilet lige ved sengen. Jeg fik knuder i maven, men mødrene, der stod for ansættelsen, behandlede mig, som om jeg burde være taknemmelig for at få chancen. Efter en stribe samtaler tog jeg i stedet toget hjem og fik job med at lodde elektronik på B&O. Til en reel løn og uden at skulle indgå i nedværdigende sociale relationer.
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
