Da jeg så titlen på den nye bog ’Hvad jeg ved om kvinder på heste’ af forfatter og journalist på Weekendavisen Pernille Stensgaard, blev jeg nysgerrig.
For jeg har været hestepige. Så er det sagt. Det er ellers ikke noget, jeg går og taler højt om. Jeg ved da godt, at det er uncool, flovt. At have været sådan én, der læser Penny-blade, fletter hestemaner, tegner stejlende hvide heste i solnedgange.
Og hvis jeg ikke var klar over det, så sørgede den nye dreng i klassen for at tegne det op sort på hvidt, når han med de andre drenges jubel i ryggen plastrede hele klassens bagvæg til med tegninger af heste, der blev lemlæstet med motorsave eller skudt i smadder af maskingeværer.
At være hestepige blev ekstra betændt, da radioprogrammet ’Tæskeholdet’ i 1990’erne, anført af min generations humorguru, Casper Christensen, spillede ’Hestevisen’ om og om. Den, hvor teksten lyder: »Anne-Grethe, du er en luder – Anne-Grethe, en hesteluder«. Den blev sunget en del af dem, jeg hang ud med.
