Barbara Kingsolver har skrevet en stor, nu verdensberømt roman, om sin hjemegn og alle dens grimme sider. Om børn, der er forældreløse, fordi deres forældre er bukket under for opioidmisbrug, om fattige plejeforældre, der tager børn til sig, fordi de har brug for den månedlige check på 500 dollars, om en medicinalindustri, der går målrettet efter at få langet flest mulige recepter på afhængighedsskabende medicin ud til en fattig befolkning, der er nedslidt efter arbejde i kulindustrien.
Og de lokale? De elsker hende for det.
Det er formiddag i det vestlige Virginia, da 68-årige Barbara Kingsolver toner frem på skærmen. Hun har egentlig ikke rigtigt tid, for hun er i fuld gang med at pakke til en måneds rundrejse i Europa, hvor hun i Spanien, Polen og Tyskland skal fortælle om ’Demon Copperhead’, som romanen hedder.
Det er to år siden, romanen udkom i USA, hvor den har fået stor gennemslagskraft. Historien om en rødhåret knægt, der forsøger at klare sig trods uhyrlige odds, er nærmest blevet folkekær. Den blev udnævnt til en af årets bedste bøger af både The Washington Post og The New York Times, og sammen med Hernan Diez’ roman ’Trust’ modtog den Pulitzer-prisen for fiktion sidste år, og nu bliver den oversat til alverdens sprog, inklusive dansk.
