I romanen er holdopstillingen klar fra start: Vi har Professor Pikhoved, krænkeren med »alkoholikerånde« og en magtfuld position på sit forskningscenter, den unge ph.d-studerende Francine med lår »så lange og smalle« foruden den trofaste kvinde Katrine, som krænkeren er gift og har to voksne børn med.
Francine siger nej, nej og mindst fire gange nej. Penetreringen på den »støvfedtede sofa« i professorens stue sker helt uden samtykke, der er tale om et soleklart overgreb, ikke nogen ’interessant’ famlen rundt i gråzonen her. Alligevel glider Francine efterfølgende ned af sofaen med et »undskyld«. Så kaster hun op i juledekorationen – den juledekoration, som »hustruen« har lavet.
Sigrid, skal vi ikke se lidt på hustruen, Katrine? Her kommer hun hjem til sin mand efter den meget våde julefrokost:
»Hvad fanden laver du? Ligger du og boller dine studiner på vores sofa?«.
