0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Claes Bang har titelrollen som Dracula i en ny serie, og de britiske medier er vilde med hans makabre og vittige fremstilling af vampyren.

Claes Bang æder kroppe og sjæle i ny serie: »Pludselig stod jeg der som den nye vare på hylden«

De britiske anmeldere jubler over Bang som blodtørstig greve i ’Dracula’, der har dansk premiere i dag. Den danske skuespiller, der fik sit store gennembrud som kontrolfreak i ’The Square’ har aldrig haft så travlt.

FOR ABONNENTER

Inden optagelserne var Claes Bang udmærket klar over, at der i forvejen fandtes flere snese mere eller mindre kendte film baseret på Bram Stokers roman ’Dracula’, der udkom i 1897. Derfor var den danske skuespiller umiddelbart noget forbeholden over for en ny version af historien.

»Da min agent ringede, var min reaktion: Er I sikre på, at verden skal have endnu en Dracula? Mange af de tidligere versioner er rigtig gode. Jeg sagde ja til at læse manuskriptet, men før jeg åbnede det, tænkte jeg: Hvis jeg skal det her, så skal manuskriptet virkelig kunne noget nyt med ’Dracula’. Det syntes jeg så også, at det kunne«, siger Claes Bang en eftermiddag kort tid før ’Dracula’s premiere.

Manuskriptets forfattere er Mark Gatiss og Steven Moffat, som med den populære og roste tv-serie ’Sherlock’ i årene 2010-17 skabte deres egen – stedvis morsomme – udgave af historierne om Sherlock Holmes. Da først Claes Bang var i gang med at læse deres ’Dracula’, blev han lige så fanget af det, som den unge engelske advokat i tv-serien er af vampyren. Manuskriptet var velskrevet, og forfatterne gør noget nyt med figuren Dracula.

»Hos dem er han hovedperson i historien, og det har han måske aldrig rigtig været på samme måde før. Tit har han været en type, der luskede rundt i skyggen, kom farende ud for at spise af folk og forsvandt igen. Nogle gange er han næsten kommet til at fremstå som en todimensionel, lidt tegneserieagtig figur. I denne ’Dracula’ får vi lov til at møde ham i mange flere versioner og situationer, end vi har gjort før. Det gør, at jeg som skuespiller får meget mere at arbejde med«, siger Claes Bang om den blodtørstige greve, som i den nye serie er en både manipulerende og karismatisk snylter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce