De seneste år har Hollywood vist en forkærlighed for at genindspille populære film, hvor mandlige hovedroller skiftes ud med kvindelige. ’Ghostbusters’ fra 2016, ’Ocean’s 8’ fra 2018 og ’What Men Want’ fra 2019 er alle fremtrædende eksempler på denne nye, spekulative tendens, der synes lige dele motiveret af en stigende bevidsthed om repræsentation på film og udsigten til nye, profitable publikumsgrupper.
Men ændrer historien sig ved at indsætte en kvindelig hovedrolle, hvis filmen baserer sig på et verdensbillede, en historie og et plot skrevet af – og om – mænd? Eller kræver det en mere mangfoldig filmkultur, at selve historierne også fortælles på en ny måde?
Netop dette spørgsmål stiller en ny generation af filmskabere, der søger mod andre fortælleformer og nye modeller for filmmediet.
Måske netop derfor oplever den belgiske filminstruktør Chantal Akerman en sand renæssance i disse år, hvor hun er blevet bannerfører og inspirationskilde for en lang række filmkunstnere som Greta Gerwig, Kelly Reichardt, Gus van Sant, Todd Haynes og Tacita Dean. Hele 45 år efter færdiggørelsen får hendes ’Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles’ endelig biografpremiere i Danmark og Sverige ved udvalgte visninger. Et værk, der ændrede koordinaterne for filmkunstens virkemidler og genopfandt filmsproget.
