0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Caroline Niegaard. Originalfoto: Michael Conroy/Ritzau Scanpix
Illustration: Caroline Niegaard. Originalfoto: Michael Conroy/Ritzau Scanpix

Det kan godt være, at den sorte Jesus er blevet 57 år og har fået røde øjne, men han vil stadig kun vinde. Alle steder

’The Last Dance’ med Michael Jordan, Dennis Rodman, Scottie Pippen og resten af basketballholdet Chicago Bulls er den mest sete Netflix-serie i Danmark netop nu. Det er drama, slam dunks og gigantiske egoer, der vender tilbage og fortsætter den pardans, basketball og filmverdenen har fået fælles succes med.

FOR ABONNENTER

At en serie om et basketballhold, hvis storhedstid sluttede for 22 år siden, er blevet så succesfuld, skyldes blandt andet, at den kom på den tid, hvor folk gik rundt og sultede efter sport i deres hjem. Egentlig skulle serien først vises i juni, men da verden blev indespærret, blev den fremrykket til april, så første afsnit fik premiere, dagen efter at slutspillet i den professionelle amerikanske basketballliga, NBA, skulle være begyndt.

Men seriens succes hænger også sammen med det Michael Jordan- og Chicago Bulls-hit, der bliver skrevet ved de olympiske lege i Barcelona i 1992, og gør 90’erne til amerikansk basketballs gyldne periode.

OL i Barcelona er første gang, NBA giver sine spillere lov til at dyste til et OL. Det gør NBA, dels fordi USA fire år tidligere – under den kolde krig – taber i semifinalen til Sovjetunionen ved OL i Seoul. Det går ikke. Basketball er amerikanernes sport (selv om det er opfundet af en canadier).

Og så gør NBA det for at promovere ligaen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce