Da den 32-årige britiske serieskaber og skuespiller Michaela Coel i 2018 indtog scenen på Edinburgh TV Festival for at levere den årlige prestigefyldte James MacTaggart Memorial Lecture som den yngste, første sorte og femte kvindelige taler i festivalens 42 år lange historie, fortalte hun ’en historie’ om at kæmpe sig op i film- og tv-branchen som selvproklameret ’afviger’ i kraft af sine ghanesiske immigrantrødder og arbejderklassebaggrund.
Coel fortalte om at vokse op i et socialt boligbyggeri i den fattige Østlondon-bydel Tower Hamlets, hvor hvide naboer lagde hundelorte på familiens dørmåtte. Om, hvordan hun fik smag for teater som otteårig, fordi hendes mor fandt ud af, at den lokale dramaskole tilbød gratis undervisning til børn fra lavindkomstfamilier og derefter afleverede sine to døtre for at få billig børnepasning, mens hun passede sit rengøringsjob i weekenden.
Coel fortalte om, hvordan hun skrev sit eget one-woman show ’Chewing Gum Dreams’ som afgangsforestilling på teaterskolen Guildhall School of Music and Drama, fordi den forestilling, skolen havde tildelt hende hovedrollen i, skulle sættes op i det ydre London, hvor ingen agenter ville bevæge sig hen.
Om, hvordan hun forgæves kæmpede for at blive producer på sin egen komedieserie, ’Chewing Gum’, som hun skrev til Channel 4 baseret på afgangsforestillingen, som blev en stor succes. Og om, hvordan hun på første optagedag måtte konfrontere produceren med racistisk forskelsbehandling, da Coel fandt ud af, at en hvid skuespiller havde fået en privat trailer, men alle seriens sorte skuespillere blev stuvet sammen i én.
