0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Se alle ulæste
|
Se læste
Se alt du følger

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

På aftenen for ulykken samledes familie og venner i haven og græd. Og sådan blev det ved i ugevis. Også da Thomas Vinterberg dagen efter sin datters begravelse fyldte 50 år. Den dag kom folk så bare med gaver. Og græd.

Thomas Vinterberg 14 måneder efter datterens død: »Hun var så livløs ... og smuk«

Fire dage inde i optagelserne til sin kommende film ’Druk’ fik instruktøren Thomas Vinterberg et opkald med den værst tænkelige besked. Hans datter Ida på 19 var død i en trafikulykke i Belgien. Verden forsvandt under ham. Alligevel fik han filmen lavet færdig. Men før den skal præsenteres, er der en anden historie, han ikke synes, at han kan komme uden om at fortælle. Sin egen. Om det frie fald og det møjsommelige slid for igen at finde fodfæste.

FOR ABONNENTER
Film og tv 21. jun. 2020 kl. 08.00

Nils Thorsen, tekst

Martin Lehmann, foto

Fotograf
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For et øjeblik siden sad Thomas Vinterberg på den anden side af skrivebordet i sit arbejdsværelse i familiens villa i Charlottenlund og fortalte glad, hvordan hans datter Ida i foråret 2019 under et ophold i Afrika havde læst oplægget til sin fars kommende film ’Druk’. Og hvordan hun i en besked hjem havde udtrykt sin udelte begejstring. For filmens ærinde og hele ånd. Og for sin far.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Er du under 30 år og udeboende? Få halv pris her

Allerede abonnent? Log ind


Film­samtaler

Werner Herzog, Jørgen Leth, Laura Poitras, Ulrich Seidl. Store filmkunstnere i samtale med andre store filmkunstnere.


Ofte er et filminterview et møde mellem en journalist og en instruktør, der har en premiereaktuel film. Det bliver ofte en styrende ramme. I håb om at løfte samtalen til et højere niveau: om filmkunsten, om metoder, om livet, udvidede vi rummet til en samtale mellem ligesindede filmkunstnere. En diktafon fire timer på bordet i Göteborg, hvor Ruben Östlund og Janus Metz talte med Kristoffer Hegnsvad om moderne helte, maskulinitet og hinandens film. Tre timers intens samtale mellem Jørgen Leth og Simon Staho om filmkunstens muligheder.


Kunstnerne stiller hinanden spørgsmålene; spørger ind til værkerne, metoden og faget. Oscar-vinderen Laura Poitras i samtale med Oscar-vinderen James Marsh. Nestoren Werner Herzog i møde med arvtageren Joshua Oppenheimer. Gaspar Noé i sjælefrændetelefonopkald med Matthew Barney; og Bille August med sin søn Anders. Efter samtalen tegnede Politikens Thomas Thorhauge portrætterne.

Læs mere
Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Netflix

Guide: Her er otte film og serier, du skal streame netop nu

Imens restriktionerne bliver stadig mere restriktive, er det så meget des mere opmuntrende, at streamingplatformene eksisterer. Her er denne uges bud på otte film og serier, du kan søge tilflugt i.

FRAMES

Ikke kun filmkunsten, men også filmkritikken, kan trænge til nye vinkler og alternative blikke.

Film&TV har i denne serie bedt en række markante stemmer give vidt forskellige bud på visuelt tematiske snit med udgangspunkt i 4-6 frames fra film- og tv-historien.

En frame er filmens mindste grundelement. En frame er et enkelt billede på en filmstrimmel (eller nu en digital optagelse). Som regel er der 24 eller 25 frames i sekundet, når vi ser en film. Når vi laver et screenshot af en film, så kaldes det et framegrab.

Læs mere

Kristoffer Hegnsvad:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Filosof Brian Benjamin Hansen:  På det foruroligende filmhotel kan alt ske

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Køer på film:   Da Arne skyder koen i ’Blinkende lygter’, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde

Essay:   Corona-epidemien har fået virkeligheden til at ligne en katastrofefilm

Karantæne i film: Fra Jack Nicholson ved vi alle, hvad isolation kan gøre ved et menneske

Lars von Trier ønskede sig en banalisering af maleriet, men fik noget langt mere interessant

Søvn på film:   Vanviddet ligger lige under overfladen hos os alle

Kendte håndjob på film:   På film rykker en rykker tit ved magten

Mathias Kryger:  Det var dildoen, der fik mig til at tænke på de blå kroppe

Kun tabermænd onanerer på film og tv. Masturberende kvinder derimod ...

Lucia Odoom:  Tiden er langt om længe løbet fra den sorte søde veninde

Det ender kun godt, i det omfang at hun er i stand til at være mor

Gaden er farlig:  Ludere, trækker­drenge og alverdens perverse bløder ud af fortovet om natten

En nøgen Morten Stig Christensen var et gennembrud for synet på homoseksuelle i danske film

Pruttens metaforiske status: Ligesom smalltalk er prutter den smørelse, som får hverdagen til at glide

Derfor drikker mordere og mandebørn mælk på film

Læs mere