For et øjeblik siden sad Thomas Vinterberg på den anden side af skrivebordet i sit arbejdsværelse i familiens villa i Charlottenlund og fortalte glad, hvordan hans datter Ida i foråret 2019 under et ophold i Afrika havde læst oplægget til sin fars kommende film ’Druk’. Og hvordan hun i en besked hjem havde udtrykt sin udelte begejstring. For filmens ærinde og hele ånd. Og for sin far.
»Og så skældte hun mig ud over, hvordan jeg nogle gange betvivler mig selv som kunstner, for det her var et bevis. Ida og jeg var intenst fortrolige. Men hun var også hæmningsløst ærlig overfor sin far i alle livets aspekter«, siger han og lægger en hånd på brystet af jakkens grønbrunt falmede kamuflagemønster.
»Altså, hvis jeg var kommet i den her, ville hun givetvis have sagt: ’Arh! Panik, far’.
