0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Crossdressing på film: Når mænd forklæder sig som kvinder, er det en joke. Men når kvinder som Mulan klæder sig ud som mænd, er det for at komme frem i verden

Crossdressing-film er tit komiske og har både udfordret og genetableret de traditionelle kønsroller efter samme forskrifter siden 1930’erne. Genren har åbnet forbudte døre for homoseksuelle romancer og flydende kønsidentiteter for resolut at smække døren i igen. I Disneys nye liveaction-remake gør den livfulde kriger Mulan dog forfriskende oprør mod den heteronormative orden.

FOR ABONNENTER

Stille, ærbar, yndefuld, poleret, høflig, forfinet, rolig, punktlig og ... så kan hverken Mulan eller undertegnede huske, hvilke flere kvaliteter en rigtig kvinde skal besidde for at tiltrække en ægtemand og bringe sin familie ære.

Hverken i Disneys originale tegnefilm fra 1998 eller i selskabets premiereaktuelle live action-remake instrueret af Niki Caro lykkes det den viltre unge kinesiske kvinde Mulan at leve op til sin families og samfundets forventninger til hendes køn. Under audiens med landsbyens matchmaker skriver hun snydenoter på armen, jagter insekter og hælder te ud over matchmakeren, der til hendes forældres skuffelse konkluderer, at Mulan aldrig vil blive en god hustru.

Til gengæld viser hun sig som en fabelagtig kriger, da hun for at beskytte sin svagelige far i hans sted drager i krig mod hunnerne. Hun hugger hans hest, sværd og rustning, samler håret, binder brystet ind og melder sig til tjeneste under dække af at være farens søn. Som mand oplever hun for første gang at blive respekteret for sin viljestyrke, kløgt og mod, og hendes bedrifter er så imponerende, at både kejser, kommandør, soldaterkammerater og far må indrømme, at det var heldigt, at hun ikke kendte ’sin plads’.

Crossdressing – når en person tager tøj på, der normalt associeres med det modsatte køn – er et ældgammelt greb i Hollywood. Det er både blevet anvendt til at udfordre traditionelle kønskonventioner og lege med kønsidentitet og seksualitet og til at skabe spænding og komik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce