0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Giulio Broglio/Ritzau Scanpix
Foto: Giulio Broglio/Ritzau Scanpix

Martin Scorsese mindes instruktøren over dem alle: Han var så stor, at hans navn blev et adjektiv

Martin Scorseses store helt er den italienske instruktør Federico Fellini (1920-1993). Fellini, der lavede 27 film, regnes for at være en af filmhistoriens største kunstnere. Men Scorsese frygter for, om verden i Netflix-æraen nogensinde kommer til at se en ny Fellini. Det skriver den oscarvindende amerikaner i et stort hyldest-essay, som Politiken har oversat og bringer her.

FOR ABONNENTER

Lyden spillede en stor rolle for stemningen. Fellini var lige så kreativ med lyd, som han var med billeder. Italiensk film har en lang tradition for asynkron filmlyd, der begyndte under Mussolini, som dekreterede, at alle film fra udlandet skulle eftersynkroniseres.

I mange italienske film, endda også nogle af de store, kan den uorganiske lydside give en desorienteret følelse.

Fellini vidste, hvordan man kunne anvende den desorientering som et udtryksfuldt redskab. Lydene og billederne i hans film står både i kontrast til og forstærker hinanden, sådan at hele den filmiske oplevelse bevæger sig som musik eller et bånd, der rulles ud bid for bid.

Nu om dage bliver folk forblændet af de nyeste teknologiske redskaber og det, de kan. Men små digitale kameraer og postproduktionsteknikker som digital klipning og overblænding er ikke det, der giver dig en film: Det drejer sig om de valg, du foretager i skabelsen af det samlede billede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce