De seneste 20 år har været vilde for dansk dokumentarfilm. Dels skovlede danske instruktører priser ind på store festivaler i begyndelsen af 2000’erne, dels blev den nu internationalt vigtige dokumentarfilmfestival CPH:DOX stiftet i 2003, og dels er dokumentarfilmen eksploderet og har udkrystalliseret sig i masser af nye genrer og er nu både kunstnerisk, historisk, aktivistisk, antropologisk, cinematisk, scenisk, advokerende og hybrid.
Og nu, hvor CPH:DOX finder sted for 19. gang, er der måske et nyt opbrud i gang. Festivalen bliver nemlig den foreløbig sidste med stifter, kunstnerisk leder og direktør Tine Fischer i spidsen. 1. maj tiltræder hun som rektor på Den Danske Filmskole, hvorfra en stor del af de danske dokumentarinstruktører får deres opdragelse.
I forbindelse med CPH:DOX har vi derfor spurgt 10 markante danske dokumentarfilminstruktører, hvilke 10 danske og 10 internationale dokumentarer, der i deres øjne har været de vigtigste, bedste og mest inspirerende i filmhistorien, og bedt dem give deres syn på dokumentarfilm anno 2021.
En af dem er den 45-årige Simon Lereng Wilmont. I 2017 kom ’Olegs krig’ om en ukrainsk dreng, der bor i krigszonen mellem Rusland og Ukraine. For filmen vandt han priser på internationale festivaler i blandt andet Amsterdam, Thessaloniki og Göteborg – plus en Robert- og en Bodil-statuette.
