Sagaen om dengang mord og forræderi rystede modens verden, har på papiret alt, man kan ønske sig af en saftig historie.
Paradoksalt nok viser det sig imidlertid, at lige netop den næsten lidt for gode historie kan være svær at omsætte til bæredygtig filmkunst. For hvordan skal man lige vælge at tage fat om en kioskbasker så snasket, at man risikerer at miste grebet, mens man stirrer sig blind på at finde den menneskelige faktor i den skandaløse sag?
Alle sejl er sat til i den potentielle storfilm ’House of Gucci’, hvor to af tidens varmeste navne, Lady Gaga og Adam Driver, spiller Patrizia og Maurizio Gucci, mens selveste Al Pacino kaster sin rustne stemmes glans over begivenhederne.
Alligevel viser den kanoniserede mesterinstruktør Ridley Scotts ’House of Gucci’ sig lidt overraskende at være et eklatant eksempel på denne dramaturgiske uformåenhed.
