Streamingstress. Det er et ord, der har været en del af de seneste års vokabularudvidelser sammen med ’testcenter’, ’nærkontakt’ og ’restriktioner’.
Mens coronapandemien har hærget, har streamingkrigen raset mellem store spillere som Netflix, HBO Max, Disney+, Apple+, Amazon Prime og Paramount. Og midt i det hele forsøger DR og TV 2 at finde deres vej i en ny verden. Aldrig før har verdens befolkning set så mange af de samme serier samtidig, og aldrig før har vi haft følelsen af, at det er umuligt at følge med og se alt det, de andre taler om ved frokostbordet eller på sociale medier.
Her er så muligheden for at samle lidt op.
Politikens tv-kritikere har set, vurderet og rangeret de mange serier, der havde dansk premiere på en tilgængelig platform i 2021. Og her skriver vi om de 21 bedste – i omvendt rækkefølge, således at vi tæller ned mod årets bedste tv-serie.
