Som de fleste andre elskere af det dunkelt fantastiske er Guillermo del Toro en svoren tilhænger af at variere eventyr om skønheder og uhyrer.
Så i ’Nightmare Alley’ er scenen sat i et omrejsende tivoli i 1940’ernes kriseramte USA. Det er ikke et omrejsende tivoli som dem, vi kender herhjemme med lykkehjul, radiobiler og harmløse forlystelser.
Nej, dette er, hvad man på den tid yndede at kalde et carnival. Et omrejsende tivoli, hvor alle forlystelserne handler om at pirre de dunkle instinkter, begæret såvel som frygten og lysten, hos et frydefuldt gysende og lige så skadefro som godtroende publikum.
Stan indleder et erotisk forhold til sandsigersken Zeena. Han lærer spådomskunstens mange kneb af Zeena, spillet af Toni Collette, og hendes fordrukne ældre mand og mentor, Pete, spillet af David Strathairn. Pete lærer ham også den gyldne regel, som aldrig må overtrædes: At en magiker aldrig må lade sig friste til at begynde at tro på sine egne tricks. Inviterer man det overnaturlige og ånderne indenfor og laver et spook show, risikerer man at åbne Pandoras æske.
