Lister over de årets bedste filmværker har – så længe jeg kan huske – handlet om fiktionsfilm i spillefilmslængde.
Det ville normalt betyde, at årets bedste danske film kun skulle findes mellem film som Bille Augusts ’Pagten’, Ole Bornedals ’Skyggen i mit øje’, Christoffer Boes ’Smagen af sult’ – eller måske Anders Mattesens ’Ternet Ninja 2’, selv om animation også til tider har haft svære kår.
Den store udvikling inden for den kunstneriske dokumentarfilm har de seneste år gjort den skelnen suspekt. Især fordi det oftere og oftere er inden for dokumentargenren, at vi ser de vovede nybrud.
