0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hulu

Er USA's kongefamilie ved at blive indhentet af den virkelighed, de selv har været med til at skabe?

14. april var der premiere på en ny serie med og om Kardashian-familien, der lever af at have hele verdens opmærksomhed rettet mod sig. Men kan familien fortsætte med at være interessant i 15 år mere?

FOR ABONNENTER

Kim Kardashian og hendes familie er noget af det tætteste, man kommer på en moderne amerikansk kongefamilie. Og selv om det kan være en træt kliché, så lad os lige blive lidt i det billede. De rider altid på bølger af succes og skandale. Deres magt kan virke symbolsk og selvbestaltet, men er både vidtrækkende og reel – lige meget om du er for eller imod dem. De har en direkte telefonlinje til statsoverhoveder, som da Kim Kardashian var oppe hos daværende præsident Trump og få benådet en kvinde, som hun så brugte i en undertøjsreklame for sit tøjmærke Skims. Sladderpressen er uhyre interesseret i, hvem de er gift og kærester med, og selv længe efter man forlader familien, vil man blive hjemsøgt af paparazzi. Og så er en amerikansk version af en kongefamilie selvfølgelig realitystjerner og storkapitalister, der lever af opmærksomhed og dollarmilliarder. Alt det er Kardashian-familien i hvert fald.

I torsdags var der premiere på en ny realityserie med og om dem på Disney+. ’The Kardashians’ hedder den, og familien er klar til igen at trække et spor af filmfolk efter sig, når de på restauranter, i klædeskabe, på havestole og i privatfly udlægger virkeligheden. I 20 sæsoner gjorde de det i deres forrige serie ’Keeping Up With the Kardashians’, der var med til at gøre især familiens mange kvinder til internationale stjerner. Nogle må nøjes med de famøse 15 minutter; indtil videre har familien, med varierende succes, holdt kameraerne rettet mod sig i 15 år. Hvis jeg vidste præcis, hvordan de har gjort det, så skrev jeg ikke avis, så skrev den om mig. Men jeg tør godt åbne undersøgelsen og spørge: Kan Kim Kardashian og familien stadig følge med den mediehastighed, de selv har været med til at skabe?

’Kendte for at være kendte’, siger folk gerne hånligt om familien, men så glemmer de, at vi lever i en opmærksomhedens glitrende tidsalder. At gå viralt er en levevej, influencere kan opnå rigtig indflydelse, følgere kan blive til penge. Nogle familievirksomheder har store rederier eller lever af at sælge sengetøj på verdensplan, Kardashian-dynastiet er en opmærksomhedsfabrik med det store internet som transportbånd, og varerne er fortsat i høj kurs. Ud over deres privatliv sælger familien også meget andet. Las os lige gennemgå medlemmerne og deres aktiver.

Øverst i stamtræet sidder matriark og ’Momager’ Kris Jenner, kælenavnet er en sammentrækning af mom og manager. Hun er den energiske drivkraft bag den originale tv-serie og er tillige med til i det store og små at drive sine døtres virksomheder. Hun fik fire børn med stjerneadvokaten Robert Kardashian, kendt som forsvarer for sin ven O.J. Simpson i dennes mordsag i 1995. Siden fik Kris Jenner sit nuværende efternavn, da hun giftede sig med den olympiske medaljevinder Caitlyn Jenner, der – før hun sprang ud som transkønnet – havde navnet Bruce. De har døtrene Kendall og Kylie. Alle døtrene har Kris givet K-navne og kameratække.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce