Opgaven var, klagede Tuxen i et brev til sine forældre, faktisk ikke noget, der kunne »præsteres af almindelige dødelige«.
Tsaren dukkede op i »al sin vælde«, han spurgte Tuxen, hvordan han skulle stå, og stod som frosset i de tre kvarter, han havde afsat.
»Jeg klaskede paa, det bedste jeg kunde med det Resultat, at han slog en homerisk Latter op, da han kom hen og saa Resultatet«, huskede Tuxen i sine erindringer.
