En milliard. Mennesker. En slags milepæl for befolkningen. Et nyt nul på.
Det var i 1820, at verdens befolkning rundede den første milliard. Altså for blot 200 år siden. Rundt regnet.
Om få måneder, 15. november sådan cirka, runder befolkningstallet jævnfør en prognose fra FN 8 milliarder. Jeg kan huske, dengang vi gik rundt og sagde 5 milliarder. 6 milliarder. Og 7 milliarder. I min levetid knap en fordobling ... Så nu altså snart 8.
Den nyhed rejste verden rundt midt i sommeren. 11. juli hed det her på avisen: »Snart er vi otte milliarder på kloden«.
