Jeg har hørt, at udstillingen ’Det kolde øje’ er noget af en mundfuld.
Og det er den.
I hvert tilfælde er det en udstilling, der blander kunst- og kulturhistorie og yderligere dypper lidt i design- og arkitekturhistorien, skabt af folk fra det parisiske museum Centre Pompidou, men altså omhandlende nabolandet (både deres og vores) Tyskland.
Eller rettere Weimarrepublikken, som landet kaldtes dengang i tiden mellem de to store krige. 1920’erne. De brølende. Dem, vi troede, vi skulle genindspille nu her 100 år efter.
