Der er et kæmpe hul i jorden på pladsen foran kunstmuseet ARoS i Aarhus for tiden. Så for at komme ind på museet skal man en ekstra omvej omkring den store uskønne bygning og dernæst stavre som et stivbenet hestemenneske op ad den underlige trappesliske med de ekstremt urytmiske trappetrin på museets bagside. Hyp, hyp.
Også museets indre trappe, der gerne vil ligne en miniversion af Guggenheim i New York, har en trinratio, som driller anatomien a la gakket gangart.
Og denne anatomiske udfordring er en glimrende kompagnon at medbringe i den netop åbnede udstilling med gobeliner eller rettere vægtæpper (det er kun håndvævede tæpper fra det hæderkronede Manufacture des Gobelins i Paris, som må kaldes for gobeliner) af den amerikanske kunstner Cindy Sherman. Uhøjtidelige og, ja, lidt gakkede selvportrætter, vævet på flamske computerdrevne maskiner og ikke af analoge franske hænder.
Her hænger de så i en aflang sal, de knap 3 meter høje billedtæpper, smukt installeret side om side og minimalt formidlet. Ingen dikkedarer. Bare værkerne, som egentlig er baseret på en række opslag på Instagram.
