Skuespilleren Matt Dillon har den magnetisme omkring sig, som nogle berømtheder besidder.
Ikke en magnetisme i kraft af sin berømmelse, nok nærmere omvendt.
Man kan mærke den, idet den amerikanske skuespiller træder ind i Galleri Nicolai Wallner, en gammel garage i Københavns Nordvestkvarter, klædt i sorte cowboybukser, blå trøje og så almindelige sorte løbesko, at det ikke giver mening at beskrive dem yderligere.
Udover måske lige, at de er fyldt med malerpletter. Matt Dillon er nemlig også maler. Det var hans far også. Han lavede portrætter. Hans onkel var en verdensberømt tegneserietegner. Hans bedstemor var kunstmaler. Han kommer »fra et meget visuelt hjem«, og de seneste år er han selv begyndt at tage den del af sin arv mere alvorligt.
